Tommerup Fysioterapi & Osteopati

Fysioterapi

Hos Tommerup Fysioterapi & Osteopati vil du møde personlige og højt fagligt funderede behandlere, som i samarbejde og dialog med dig vil komme frem til netop den behandling, indsats der skal til for at forbedre din krop. 
Fysioterapeuten undersøger samt behandler ud fra en række af forskellige behandlingsteknikker afhængig af problemets omfang og karakter. I samarbejde med dig skræddersys den enkelte behandling og et evt. behandlingsforløb. Typisk opstilles forskellige mål for behandlingen for at sikre målbare resultater. 
En fysioterapeutisk behandling kan bestå af forskellige terapiformer. Hos Tommerup Fysioterapi & Osteopati anvender vi manuel behandling, akupunktur, ultralydsscanning, laser, øvelsesterapi og holdningskorrektion. Hvis vi vurderer, at øvelser vil være gavnligt for den enkeltes bedring, instrueres man i disse.

 

Bandager

Hos Tommerup Fysioterapi & Osteopati vil vi gerne tilbyde den bedste service med den højeste kvalitet.
Derfor sælger vi også kun de bedste produkter på markedet. Et af disse produkter er Sporlastic et tysk highend kvalitetsprodukt, der siden 1970’erne har produceret strikkende bandager. Deres sortiment er i dag markedets bredeste og dybeste.

Sporlastic er blandt de største leverandører af bandager i Tyskland og er den hurtigst voksende producent inden for branchen. Sortimentet dækker over ca. 1.000 varenumre, dækkende alt til knæ, fod, hånd, ankel, albue, special- produkter til børn og specialprodukter til neurologiske patienter. 

Produkterne er åndbare og anatomisk udformet for at give optimal komfort og proprioception.

I samarbejde med vores fysioterapeutiske faglighed hjælper vi dig med at genvinde og opretholde din fysiske mobilitet.

 

[Til toppen]

 
 

Manuel behandling

Manuel behandling består af forskellige metoder, der vælges afhængigt af hvilken vævstype der er beskadiget, akut/kronisk skade, smertens lokalisation og karakter og graden af funktionsnedsættelse.

Hos Tommerup Fysioterapi & Osteopati sørger vi altid for en grundig undersøgelse, så vi sikre at vi ikke kun behandler symptomerne, men i endnu højere grad identificerer hvilke faktorer og adfærd, der medfører symptomerne.

Manuel behandling består af:

  • Mobilisering

  • Udspændings-teknikker

  • Bløddelsbehandling

  • Manipulationsbehandling

Manuel behandling kan ofte ikke stå alene, og kombineres med øvelsesterapi/træning eller andre behandlingstilbud.

 

[Til toppen]

 

Ultralydsscanning

Ultralydsscanning giver et detaljeret billede af muskler, sener, ledbånd, slimsække og knogler. Vævets tilstand kan bedømmes og på den måde udpege patientens problem. Herefter anvendes fundene til at sikre, at den mest optimale behandling straks kan iværksættes.
Scanningen kan også bruges til at måle effekten af dit trænings- og behandlingsforløb.

Kan bruges til akutte og langvarige problematikker.

 

[Til toppen]

 
 

Børnefysioterapi

Fysioterapeuter
Nanna Meldgaard Christensen

Hvornår har dit barn brug for børnefysioterapi?
Dit barn kan have brug for børnefysioterapi, hvis du kan nikke genkendende til blot én af følgende sætninger:

  • Barnet har finmotoriske vanskeligheder

  • Barnet har problemer med balancen

  • Barnet er hypermobil

  • Barnet er motorisk urolig

  • Barnet har kontaktvanskeligheder

  • Barnet er overvægtig.

  • Barnet er sen til at kravle, sidde eller gå

  • Barnet opleves som klodset. Det falder ofte og går ofte ind i ting

  • Barnet føler ubehag ved berøring, har ikke lyst til at nusse og kramme

  • Barnet er langsom til at tilegne sig færdigheder

  • Barnet foretrækker at lege alene, når der er mange børn

  • Barnet forstyrres nemt af støj

Dit barn kan også have behov for at:

  • Få behandlet stramme muskler, nedsat bevægelighed, eller nedsat gangfunktion

  • Blive genoptrænet efter brud eller operative indgreb

  • Modtage behandling / træning grundet et handicap (vederlagsfri fysioterapi)

  • Modtage behandling af andre problemer som ondt i nakken, hovedpine, sportsskader eller rygproblemer hvis barnet er tå-gænger

Børnefysioterapi kan hjælpe dit barn med at:

  • Forbedre og udnytte sine motoriske færdigheder

  • Få øget kropsbevidsthed, og dermed kendskab til egne ressourcer

  • Øge den kropslige velvære og få socialt overskud

  • Forbedre koncentrationsevnen

  • Få mod til at opsøge nye udfordringer i lege

Hos Tommerup Fysioterapi & Osteopati kan vi hjælpe med en fysioterapeutisk vurdering, træning og behandling af dit barn.

 

[Til toppen]

 
 

Gynobs-Fysioterapi

Hvad er en GynObs-fysioterapeut?

Gyn står for gynækologi. Gynækologi beskæftiger sig med underlivet/bækkenområdet. Obs står for obstetrik. Obstetrik beskæftiger sig med graviditet og fødselshjælp. 

En GynObs-fysioterapeut arbejder således generelt med patienter (børn, mænd og kvinder), der har problemer i bækkenområdet. Derudover arbejder vi specifikt med kvinder med graviditetsrelaterede gener. En GynObs fysioterapeut er specialuddannet og besidder derfor stor viden om bækkenets anatomi, udredning af bækkenproblematikker og behandlingsmetoder.  

Fysioterapi inden for området har de seneste år udviklet sig meget, og tilbyder ikke kun bækkenbundstræning, men tager sig også af patienter med smerter, og andre funktionsproblemer i bækkenområdet. 

  • Urininkontinens

  • Analinkontinens 

  • Anale dysfunktioner 

  • Nedsynkninger af underlivsorganerne 

  • Smerter i underliv og bækkenbund 

  • Smerter under samleje 

  • Graviditetsrelaterede bækkensmerter  

Vil du vide mere?

Her kan du læse mere om GynObs fysioterapi; www.gynobsgruppen.dk 

Undersøgelsen kan munde ud i forskellige tiltag, eksempelvis at du: 

  • Modtager manuelle behandlingsteknikker på og omkring bækkenbunden,

  • Får vejledning i korrekt brug af bækkenbunden 

  • Modtager vejledning i styrke- og afspændingsøvelser

  • Gennemgår et træningsprogram og/og eller modtager funktionstræning 

  • Deltager i bækkenbundtræning individuelt eller på hold 

 

[Til toppen]

 

Idrætsfysioterapi

Idrætsskader opstår som regel som akut skade eller som en overbelastningsskade. For at komme hurtigere over en skade anbefales både akut og subakut behandling og genoptræning før idrætsaktiviteten fortsættes. For at undgå nye skader anbefales forebyggende træning. Den forebyggende træning er aktuel for at undgå at skaderne opstår, selv om man ikke har haft disse skader før, men for at undgå at skaderne opstår. 

De fleste skader er mindre skader, som man ikke kan mærke i dagligdagen, men som gør, at man ikke kan dyrke sin idræt uden gener. Disse skader kræver hurtig og korrekt behandling for at mindske skadesperioden og undgå forværring af skaden. Selv små skader kan betyde meget for præstationsevnen.

Det er vigtigt med en aktiv genoptræning efter en skade, for at kunne gøre et ustabilt led eller en muskel-ubalance, stærkere og stabil. Derfor er det vigtigt, at det ikke kun er symptombehandling, men at der sættes stor fokus på genoptræning og den efterfølgende forebyggende del - for at kroppen på sigt bliver stærkere.

[Til toppen]